Allergi



Valg af produkt når du har allergi
For en del år tilbage var der nogle producenter af syntetiske varer som havde held med at få skabt den opfattelse blandt forbrugeren, at dunprodukter er uhygiejniske og derfor uegnede som sovekammerat, hvis man har allergi. Det er nu videnskabeligt bevist, at det forholder sig lige omvendt, og at et dunprodukt, håndteret korrekt er langt det bedste middel mod allergi overfor husstøvmider.

Allergi udgør efterhånden en stor del af den daglige debat i medierne og hjemmene, og det er ikke uden grund. Uden sammenligning med tidligere ser vi idag, at allergiproblemer rammer alle, store og små, som ung og gammel.

Der er lavet et stort forskningsarbejde med at indkredse problemerne til de forskellige allergityper, og en ting synes sikker, og det er at arbejdet vil fortsætte. Det er dog lykkedes at få navn på mange af de stoffer, som med stor sikkerhed påvirker os negativt i allergisammenhæng. En af disse stoffer eller dyr, er husstøvmiden, eller rettere dens eskrementer.

Husstøvmidens overlevelsesmuligheder er begrænset væsentligt i naturfyldsdyner og -puder. Alle fjer og dun bliver vasket, varmebehandlet og afstøvet. Dette sikre, at alle allergifremkaldende bioorganismer er uskadeliggjort. Dernæst er det umuligt for husstøvmiden at trænge igennem de meget tætvævede vår.

Husstøvmiden lever i luksus, når temperaturen er 30-37 grader Celsius, fugtigheden er høj og forholdene ikke ændrer sig for meget. En ting som husstøvmiden derimod ikke kan lide er lys og forandring i miljøet. Husstøvmider vil normalt leve særdeles godt i sengetøj, da alle betingelser er tilstede; varme, mørke, fugt og stabile forhold.

Men det kan vi gøre noget ved: Ved at sove i dyner og puder med naturfyld og tætvævet kvalitetsvår så sikres, at varme og fugt (sved) transporteres hurtigt væk fra kroppen, når man sover. Hvis man ligeledes ryster og vender dynen, samt undgår at lægge et sengetæppe henover, så er det stort set garanteret, at husstøvmiderne flytter ind til naboen. Hvis man så oven i købet med jævne mellemrum kan lufte den, så er der ingen husstøvmider tilstede.

Gør du det, og har du en god Ringsted Dun dyne, så skal du ikke tænke mere på husstøvmider.

Er man allergisk overfor husstøvmider, så anbefaler Ringsted Dun, at du vasker dine dyner 2-3 gange årligt, og dine puder 4-6 gange årligt, for at være helt sikker.

Vi mærker vores produkter med NOMITE, så du kan se at denne dyne er specielt egnet til folk med husstøvmideallergi, eller folk som ønsker at undgå de små kryb. Vil du være helt sikker på kvaliteten og være beskyttet bedst muligt mod allergi, så kan du finde vores produkter, som er mærket med DownaFresh. Dette nye mærke er din garanti for at alt er helt i top, og forøvrigt at det er en dansk vare fra Ringsted Dun.