DyneDoktoren

- spørgsmål og svar
Nedenfor er gengivet svar på en række spørgsmål, som vi ofte bliver stillet af kunderne. Der er også lidt gode råd ind i mellem, så det kan være en god idé at læse overskrifterne igennem og få information og gode råd.


Dunprodukter giver allergi: Nej det er ikke korrekt. Hos Ringsted Dun bliver alle fjer og dun vasket, varmebehandlet og afstøvet. Resultatet er, at alle allergifremkaldende bioorganismer er uskadeliggjort. Dette kombineret med at husstøvmider ikke kan trænge igennem det fintmaskede bomuldsvår, gør at dundyner og -puder ikke er allergifremkaldende.

Hvad er et dynevår lavet af? Næsten alle de vår Ringsted Dun bruger er lavet af en meget fin marko bomuld. Bomulden, der er en meget langfibret kvalitet, spindes til tynde, men stærke tråde der væves til de forskellige kvaliteter metervarer.

Hvad er microfiber? Microfiber er en syntetisk fiber, der har den egenskab, at den kan transporterer fugt uden at optage det, hvilket gør den meget velegnet til bl.a. sportsundertøj samt sommerdyner, da det samtidigt er et meget let materiale.

Har vårene fået nogen form for efterbehandling, for at gøre dem duntætte? Nej duntætheden skyldes udelukkende vævningen. Bindingen i vævningen er så tæt, at dun og dunfibre ikke kan komme igennem.

Kan der komme husstøvmider ind i dynen? Nej, dels fordi vævningen i et duntæt vår er så tæt, at husstøvmiderne ikke kan komme igennem, og dels fordi husstøvmiden ikke spiser dun. Husstøvmiden er ikke i familie med møl.



Er der forskel på dun fra ænder og gæs? Ja gåsen er en større fugl end anden, og derfor, alt andet lige, er dunene større. Men det er bæreevnen, der er afgørende. Det vil sige at en andedun med bæreevne over 10, er bedre end en gåsedun med bæreevne over 8.

Kan man se forskel på, om det er en andedun eller en gåsedun? Nej ikke på dunen, men på de meget fine små dunagtige fjer, der altid findes blandt dunene. Er det en andedun vil fjerenes ende være spidse, hvorimod gåsens vil være "klippet" lige over.

Kan man bruge fjer og dun fra høns og kyllinger?: Nej! Høns har ingen brugbare dun, og fjerene er meget lige,og derved uden spænstighed. Til sengetøj kan man kun bruge fjer og dun fra svømmefugle.

Hvad er bæreevne?: En dynes bæreevne er et udtryk for dynens isolationsevne. En høj bæreevne betyder, at fyldet er let og luftigt og isolerer godt, fordi det indeholder meget luft. Det er luften i fyldet, der holder kulden ude. Bæreevne kan kun måles på naturfyld.

Hvorfor er dynen syet i firkanter?: Før i tiden fyldte man dynerne i kanaler. Årsagen til dette var, at det var langt nemmere at fylde i kanaler, men i dag hvor vi har moderne fyldemaskiner, er det ikke noget problem at fylde i "firkanter". Årsagen til at det er en fordel at fylde i "firkanter" er, at dunene i dynen holdes jævnt fordelt i hele dynen. Fyldet samles således ikke, som i en kanaldyne, i den ene ende af dynen med det resultat, at du vågner og fryser på benene eller på kroppen.

Er der forskel på syningen af en sommerdyne og en almindelig kvadratsyet helårsdyne? Ja, en almindelig kvadratsyet dyne er syet med 3 cm vægge mellem kvadraterne, for at undgå kuldebroer, hvorimod en sommerdyne er syet uden vægge (den er gennmestukket), da formålet med en sommerdyne, er at den skal være kølig.

Kan jeg vaske min dundyne og hvor ofte skal jeg gøre det? Det kan du sagtens. Alle dundyner og puder kan vaskes ved 60 grader.C og tørretumles ved 60-80 gr.C. Det er vigtigt at de tørrer ordentligt igennem. Det kan tage op til 7 timer i en almindelig tørretumler. Put et par tennisbolde i tørretumbleren mens den tørrer og tag den eventuelt ud et par gang og ryst den godt. Hvor ofte dynen skal vaskes, afhænger naturligvis af mange ting. Sveder man ekstremt meget er det fint at vaske den ofte o.s.v. En gylden regel er dog, at man kun skal vaske dynen efter behov. Hvis den ikke synligt trænger til at blive vasket, er der ingen grund til det. Hovedpuder kan dog med fordel vaskes lidt oftere, da de kan genvinde den spænstighed de har som helt nye.

Bliver dunene bleget for at blive hvide? Nej ikke hos Ringsted dun!. Fuglene kan fra naturens side både være hvide og mørke/farvede, så der er i selve slagteprocessen at fuglene sorteres, således at alle hvide fugle er for sig og alle farvede fugle er for sig. Men da der på en hvid fugl godt kan være en mørk nist, kan det ikke undgås, at der ind i mellem vil være en mørk dun at se i en dyne med.

Skal man bruge sengetæppe for at skåne dynen? Nej i hvertfald ikke med det samme du står ud af sengen. Da en dundyne har en unik evne til at absorbere fugt, er dynen "våd" når du står ud af sengen. Derfor skal du lade dynen ligge opslået et godt stykke tid efter, at du er stået op. Så fordamper fugten fra dynen. Hvis du derimod ligger et sengetæppe på med det samme, så kan fugten ikke så nemt komme væk, og dunene i dynen vil forblive klamme og de vil med årene blive mindre gode til at holde dig varm om natten.

Hvad er moskusdun og hvor kommer de fra? Moskus-dunene kommer fra moskusanden, der lever mange forskellige steder i verden. Moskus-dun adskiller sig fra almindelige andedun ved, at de har samme egenskaber som edderdun. Det vil sige at dunenes fibre griber ind i hinanden og "hænger sammen". Dette betyder at deres evne til at holde på varmen (deres isoleringsevne) forøges væsentligt.