Sådan vælger du dyne og pude

Sådan vælger du dyne og pude

Som kunde skal du vælge en dyne der passer til dine specielle behov. Det drejer sig ikke kun om længden og bredden på dynen, men også om typen af vår og typen af fyld. Pludselig bliver valg af dyne en kompleks opgave, hvis man ikke følger nogle enkle regler.

Som udgangspunkt skal man tage beslutning om hvilken type fyld og hvilken type vår man ønsker. Man skal også tage stilling til om dynen skal anvendes om sommeren, vinteren eller i forår og efterår. Og så er der selvfølgelig det sædvanlige spørgsmål om, hvorvidt man sover med vinduerne åbne, har fjernvarme osv. Valg af vår og fyld kan du finde mere information om under punkterne vår og fyld.

Værd at vide om dynemål
En vigtig parameter, som mange glemmer, er størrelsen på dynen. Hvor lang skal dynen være og hvor bred?.

Længden er egentlig meget enkel. Vores simple retningslinier siger, at dynen skal være mindste 30 cm længere end din højde. Er du 170 cm så er en dyne på 200 cm tilstrækkelig. Er du til gengæld 180 cm høj, så vil vi altid anbefale en dynelængde på 220 cm. Er dynen for kort, så fryser du dine tæer, specielt når du kommer op i alderen. Husk at vores dyner holder længe.

Bredden på dynen er knap så enkel. Første beslutning er om det skal være en enkelt dyne eller en dobbelt dyne. Er det en enkelt dyne du ønsker, så vælg en dyne der er mindst 30 cm bredere end dit brystmål. Det sikrer dig at dynen dækker. Skal det være en dobbeltdyne, så skal du tænke over om du og din partner har samme sovevaner og har det ens med varme og kulde. Er du en frossenpind og din partner har det med varme, så kan en dobbeltdyne godt blive en stor udfordring! I den situation anbefaler vi ikke dobbeltdyner.

Har du besluttet, at det skal være en dobbeltdyne, så sats på en bredde der mindst svarer til bredden på din seng.

Lidt opsamling:

Dynelængde er mindst 30 cm længere end din højde
Dynebredde er mindst 30 cm bredere end dit brystmål ved enkeltdyner
Dynebredde er mindst samme bredde som sengen ved dobbeltdyner
Dobbeltdyner er ikke en god idé, hvis din partner sveder og du fryser

Værd at vide om valg af pude

Puden er nok det vigtigste produkt i soveværelset, næst efter din partner selvfølgelig! Desværre giver alt for få mennesker sig tid til at vælge den rigtige pude, ja ofte virker det som om, at puden er et arvestykke fra svigermor, uden tanke på at valg af pude er et meget individuelt valg.

I Danmark har vi gennem mange år haft en fast størrelse på puder, hvilket er 60x63 cm. Denne størrelse passer selvfølgelig til de pudevår du har i hjemmet, så det valg er enkelt. Dog bør man overveje om det nu også er den rigtige størrelse. I andre lande anvendes der andre størrelser og enkelte lande arbejder med flere forskellige størrelser samtidigt. Ringsted Dun har i 2002 lanceret en pude i størrelsen 40x63, da det er vores opfattelse at mange senge har hovedgærde, som betyder at den store pude ofte kan være i vejen. Vi har lanceret denne pude under betegnelsen "2-lags puden".

Når du vælger pude, uanset størrelsen, så skal du tænke på, om du sveder om natten, læser i sengen, bruger mere end én pude, vil ligge blødt/hårdt og hvor megen støtte du ønsker. Det sidste afhænger især af, om du sover på siden, på ryggen eller på maven.

Sover du på siden er det vigtigt, at du har en fast pude for at give nakken /halsen optimal støtte. Sover du på ryggen eller på maven, er det vigtig at have en blød pude med et højt dunindhold, da den nemmere kan "krammes" så den passer dig. Og også her afhænger det af, om du er mand eller kvinde. En mand der sover på siden, kræver ofte en højere pude end en kvinde, der sover på siden.

Lidt opsamling:

Sover du på siden, så vælg en høj pude
Sover du på ryggen eller maven, så vælg en blød pude.
Når du vælger pude, så prøv at kramme den og ligge den til din kind, så får du et godt indtryk om den passer dig.
Hvorfor er der forskel på vår, og hvad er forskellen egentlig? Det har vi prøvet at forklare nedenfor med udgangspunkt i bomuldsvarer. Har du brug for mere information, så venligst kontakt os.

Vår:
(betrækket dunene ligger i)
Vår deles op efter trådtype, trådtykkelse, trådtæthed, vævetype. Og endelig behandles den færdige vare med en lang række forskellige processer, som giver forskellige egenskaber, som krybebestandighed, brandresistence, krølreduktion og meget andet. Se en udførlig liste på siden behandling af bomuldsvår.

trådtype angiver hvorledes tråden er håndteret i forbindelse med karteprocessen. Man taler om kartetråd og kamtråd, hvor kamtråden er den fineste type, fri for de mange små bomuldsfibre som stikker ud fra overfladen. Det er typisk her man kan se forskal på en god vare og en midnre god vare. Hold den op i lyset og flugt øjet hen over overfladen!.

Trådtykkelse angiver en aftagende tykkelse (finere) på garnet med et stigende nummer. F.eks. er tråd 60 tyndere end tråd 40.

Trådtæthed angiver hvor tæt væveprocessen har vævet de enkelte tråde. Man taler om skud og kædetråd - er de tråde der er spændt op i væven (på langs) mens skud er de tråde de skydes på tværs af de opspændte kædetråde. Trådtætheden måles typisk i antal tråde i hver retning på en område på 1x1 cm2. En god bomuldsvare anvendt til dyner vil typisk have 60x60 i trådtæthed, men både færre og flere forekommer ofte.

Vævetype angiver hvorledes skud og kædetråde er vævet sammen. Der findes tre hovedtyper, kaldet Cambric, Twill og Satin, men et utal af varianter er i anvendelse. En fjerde type kaldes Jaquardvævning, som er en fuldstændig tilfælding vævning, hvor der laves mønstre i selve væveprocessen. Ofte anvendt vævetype til dyner og puder er Cambric, mens puder også fås i twill, som typisk er en stærkere vævning, men også mindre blød og behagelig. Twill, som også kaldes Købervævning, giver et meget let genkendeligt mønster, som vi kender fra Jeans (cowboy bukser). Dyner leveres også med satinvævning, som dog skal være af høj kvalitet for at undgå utætheder.

Efterbehandlinger af færdig metervare har efterhånden udviklet sig til en ren myriade af muligheder og virkninger. Der findes en mere udførlig liste af de mest gængse typer på siden Efterbehandlinger, men de væsentligste er en behandling med krympning (sanforisering), glatning af overfladen (Mercerisering) og behandling mod krølning.

Dun og fjer
Naturproduktet dun er det mest værdifulde fra søfuglens fjerdragt. Dun er bløde og super lette og har samtidig en fantastisk isoleringsevne.

De fineste, største og stærkeste dun kommer fra gæs og ænder, der lever i et meget koldt klima. Disse gæs og ænder har udviklet store dun for at holde varmen, når det er ekstremt koldt. Det er denne fantastiske evne din dundyne indeholder. De bedste dun får man fra fuldvoksne gæs og ænder. Når man behandler dem godt og giver dem den bedst tænkelige ernæring, udvikles de allerbedste dun- og fjerkvaliteter, og der kan opnås bæreevner (isoleringsevne) helt op til 13.

Dunets hemmelighed
Hemmeligheden bag dunets enestående isoleringsevne ligger i dunets opbygning. Dun har modsat fjer ikke nogen stilk. Dunet består af en mikroskopisk kerne. Fra den kerne spreder tusindvis af små bløde stråler sig. Mellem alle disse stråler dannes små luftlommer, og det er her luften står stille og isolerer. Jo større mængde dun en dyne indeholder, jo varmere er dynen. Derfor er det vigtigt at din dyne indeholder den rigtige mængde dun. Husk på at du tilbringer 8 timer af døgnet sammen med din dyne, og at det er din dyne der beskytter dig imod kulde om natten.

Europæiske dun
Sirius Duns dyner og puder er mærket med DOWNAFRESH. Det er din garanti for at din dyne er fyldt af en europæisk producent. Europæiske dun er store og stærke, dyrene lever mange steder i et koldt klima. Europæiske gæs og ænder lever også under gode forhold, i modsætning til mange asiatiske fugle.

Grå eller hvide dun
Farven på dunene i din dyne har ingen betydning for dynens kvalitet. Gæs og ænder er fra naturens side både hvide og grå. Dunene sorteres under slagteprocessen i hvide og grå dun. De fleste Sirius Dun dyner er fyldt med hvide dun, men selv på en hvid fugl kan der ind imellem være små grå nister, og dem vil du kunne se igennem dit dynevår.

And eller gås
Hvad er bedst - gåse- eller andedun? Hvis man sammenligner den største gås med den største and, er gåsens dun bedst. Men sammenligner man en lille gås med en stor and, er andens dun bedst. Det er ene og alene dunets størrelse det kommer an på, og jo større gås eller and, jo større og bedre dun.